|
|
|
|
|
|
|
Kanske vil der gå både Vinter og
Vår,
og neste Sommer med, og det hele År,
men engang vil du komme, det ved jeg vist,
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.
|
Gud styrke dig, hvor du i Verden
går,
Gud glæde dig, hvis du for hans Fodskam mel står.
Her skal jeg vente til du kommer igjen;
og venter du hist oppe, vi træffes der, min Ven!
|
|
|
|